LUXTIME DANMARK - GARANTI & REKLAMATIONSRET
LUXTIME DANMARK ER EN DANSK EJET OG DREVET VIRKSOMHED

Det betyder, at du som kunde, er sikret at dit køb er underlagt den danske købelov, herunder også dansk garanti- og reklamationsret.

Købelovens reklamations- og garantiregler gælder alle varekøb foretaget på Luxtime.dk

Producenterne af de varer du finder hos os tilbyder alle (som minimum) 24 måneders reklamationsret (heraf 6 måneders garanti).

Hver enkelt reklamationssag vurderes og behandles af den respektive producent. Dvs. at når vi modtager din reklamation (varen), vil sagen blive videregivet til producenten for vurdering / berettigelse og evt. reparation eller ombytning.

Det er vigtigt at du opretter en reklamationssag hurtigst muligt (senest 30 dage), efter at fejlen er konstateret.

I nogle tilfælde kan en evt. fejl- eller mangel afhjælpes uden at varen behøves indsendt. Er du i tvivl om dette er muligt, kan du kontakte vores kundesupport på info@luxtime.dk eller på telefon (+45) 71 96 96 83.


Har du konstateret en fejl eller mangel på en vare du netop har modtaget og pakket ud, beder vi dig venligst kontakte os for ombytning hurtigst muligt.
HVAD DÆKKER REKLAMATIONSRETTEN

Din reklamationsret dækker evt. produktionsfejl eller mangler på din vare, som viser sig i op til 24 måneder efter modtagelse af varen.

Reklamationsretten dækker ikke hvis fejlen eller manglen vurderes opstået på grund af almindeligt brugsslid, forkert eller skadesforvoldene brug. I disse tilfælde vil en reklamation blive afvist.


Det er ikke muligt at reklamere over...

Almindeligt brugsslid på urets ydre (lænke, rem, urkasse m.m.).

Revner eller ridser i glas, som er opstået efter uret er taget i brug.

Brud eller hul på urets rem eller lænke, efter uret er taget i brug (der kan, i særlige tilfælde, reklameres over brud på lænker).

* Kondens/dug på indersiden af urets glas.


Ved hurtige temperatursvingninger opstår et undertryk i uret, som kan forårsage kondens. Skulle dette opstå, vil kondens/dug tydeligt kunne ses på indersiden af urets glas. Søg derfor hurtigst muligt nærmeste urmager, som kan åbne urkassen og tørre uret. Hvis uret ikke tørres hurtigt, vil fugt kunne trænge ind i urværket, og medføre totalskade. Ingen ure er kondenssikre, selv om de er vandtætte. Kondens kan opstå hvis uret udsættes for stærk kulde og efterfølgende høj varme, for eksempel fra vinterkulde til høj indendørs temperatur.
SÅDAN OPRETTER DU EN REKLAMATIONSSAG

Varen pakkes i forsvarlig emballage, så denne ikke tager skade under transport. Husk i øvrigt at medsende alt tilbehør, f.eks. urets originale opbevaringsboks, manualer, evt. oplader (smarture) m.m.

Husk at vedlægge en beskrivelse af fejlen/manglen i pakken samt dine kontaktoplysninger og ordrenummer (fremgår af din kvittering for købet). Har du mistet din kvittering, kan vi gensende den til dig via mail. Kontakt venligst vores kundesupport på info@luxtime.dk eller på telefon (+45) 71 96 96 83.


Reklamationer bedes sendt til:

Luxtime Danmark

Tandervej 31
DK-8320 Mårslet

Mrk: RMA + dit ordrenummer (fremgår af din kvittering for købet).


Såfremt din reklamation vurderes berettiget af producenten, vil dine rimelige forsendelsesomkostninger blive dækket (dog maksimalt. dkk 80,- med mindre andet er aftalt).
BEHANDLINGSTID

Når vi har modtaget og registreret din reklamation, vil du modtage en kvittering fra os på mail. I denne mail vil der ligeledes være et estimat på den forventede behandlingstid.

Varen skal i nogle tilfælde videresendes til producenten, for at der kan træffes afgørelse om der er tale om en berettiget reklamation eller for at varens fejl eller mangel kan blive udbedret. I disse tilfælde kan der gå op til 4 uger, inden en reklamationsag er endeligt færdigbehandlet. Vi bestræber os dog altid på at afslutte reklamationssager hurtigst muligt.


Har du spørgsmål til reklamation eller garanti, er du velkommen til at kontakte Luxtime Danmark på info@luxtime.dk eller på telefon (+45) 71 96 96 83.